Konkurrencen om de tyske turister er benhård, og det mærker man også på Bornholm, hvor antallet af tyske turister på fem år er faldet med over 30 pct. ifølge tal fra Dansk Turisme.
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Alt tyder på, at der venter turismen i Danmark endnu større udfordringer i de kommende år, når det gælder kampen om de tyske turister. I de seneste år har især den nordtyske delstat ved Østersøen, Mecklenburg-Vorpommern oplevet kraftig vækst i tyske turister.
- Mecklenburg-Vorpommern er bestemt en af vore konkurrenter, bekræfter Marketingschef Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm over for Bornholms Tidende.
- I kampen om de tyske turister, er det Mecklenburg-Vorpommern, der i kraft af en målbevidst strategi vinder markedsandele fra Danmark, siger turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, der netop har udgivet en Ph.d.-afhandling, der blandt andet omhandler turismen i Mecklenburg-Vorpommern.
Enorme investeringer
Overalt i de to nordtyske delstater med østersøkyst, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein er der siden genforeningen blevet investeret meget store beløb i erhvervsfremme og infrastruktur til gavn for turismen. Det er eksempelvis strandanlæg, strandpromenader, lystbådehavne, golfbaner og modtagecentre. Private investeringer er fulgt med både gennem omfattende renovering og opkvalificering af eksisterende hoteller samt ved opførelse af nye hoteller.
I en rapport fra 2005 skriver regeringen i Mecklenburg-Vorpommerns marketingsorganisation ”MV Tut Gut”: ”Mecklenburg-Vorpommern har med omfangsrige tilskud understøttet opbygningen af turisterhvervet og kommunal infrastruktur”. Samtidig opgør MV Tut Gut ”Investeringsfremme indenfor turisterhverv og infrastruktur ” fra 1990 og indtil første kvartal 2005. Lægger man tallene sammen for hele perioden når man frem til offentligt støttede investeringer for i alt omkring 5 mia. Euro eller. ca. 37 mia. kr. Investeringerne dækker over indskud fra kommunale og private medinvestorer plus de samlede tilskud på i alt ca. 2 mia. Euro (15 mia. kr.). Disse tilskud kommer fra den tyske stat, vesttyske delstater og EU som såkaldte ”genopbygningsmidler” til de østtyske delstater. Men det er kun toppen af isbjerget.
For dertil skal lægges private investeringer uden tilskud. I en turismeanalyse fra december 2003 skriver det danske Økonomi og erhvervsministerium, at erhvervsfremmemidlerne kun for perioden 1990-1999 skabte et ”investeringsvolumen” til et beløb, der svarer til 86,8 mia. danske kroner eller tre gange nyprisen på Storebæltsbroen. Lægger man dertil også de store private investeringer, der har fundet sted for perioden 1999-2006, bliver beløbet naturligvis langt større.
Klar strategi
Delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern har ifølge Peter Kvistgaard fra starten fulgt en meget klar investeringsstrategi for turismen:
- I starten af 1990’erne gjaldt det om at få et stort produktionsapparat indenfor turismen op at stå så hurtigt som muligt. Fra 1998 har man ændret strategi ved hjælp af massive midler udelukkende fokuseret på at skabe enorm god kvalitet. Det er lykkedes godt. Alt dernede er spritfunklende nyt. Tyskerne har fået deres eget ferieland ved kysten, der svarer til nutidens krav med rekreation og underholdning. Alle de elementer, som vi ellers i Danmark har kunnet spillet på i forhold til tyskerne, siger Peter Kvistgaard.
Går efter danskere
Flere af de nye store hoteller og turistfaciliteter har kun deres første rigtige hele sæson i år, og man går ikke kun efter tyskerne fra storbyerne Hamborg og Berlin - man satser også på at få flere danskere til Nordtyskland. Det er naturligvis baggrunden for, at man i maj måned inviterede danske journalister – blandt dem Bornholms Tidende - til nogle af Nordtysklands feriedestinationer.
Det er ikke kun i den gamle østtyske delstat, at der investeres massivt i turisme. Ifølge Peter Kvistgaard slås den vesttyske delstat Schleswig-Holstein ellers med samme problemer som Danmark med et nedslidt og forældet produktionsapparat. Alligevel satser man også her hårdt på vækst i turismen. Et eksempel er den gamle fiskerby Heiligenhafen. Byen, der er mindre end Rønne, investerer over otte år et beløb, der svarer til 170 millioner danske kroner i blandt andet havneanlæg og et turistcenter udelukkende i kraft af offentlige investeringer.
