Bragt Bornholms Tidende i juli 2007
Af Jarl Cordua
En tysk storby med kulturtilbud, der overgår Københavns.
Hamborg er et oplagt mål for alle med interesse for storbyferie. Man kan fx. nå metropolen ved Elben-floden i egen bil via motorvejen og Rødby-Puttgarten på ca. fem-seks timer fra København - afhængig af trafikken lige før Hamborg. Tager man turen i egen bil via én af Scandlines færgeruter, så vær opmærksom på, at enkelte hoteller i Hamborg giver lidt rabat på overnatningen ved fremvisning af en færgebillet. Med hensyn til transport rundt i byen, så lad bilen stå og tag metroen. Det er langt det nemmeste.
Verdens port
Hamborg er Tysklands næststørste by med 1,7 millioner indbyggere - knapt det dobbelte af København. Byen kalder sig ”Verdens port” eller på tysk ”Tor zur Welt” og har siden middelalderen været en betydende søfartsby. Hamborg har stadig Europas næststørste havn, der hvert år modtager otte millioner containere, og omfanget af skibstrafik overgås kun af Rotterdam.
Under forvandling
Hamborgs indre bys havneanlæg overgår store forvandlinger i disse år. Store arealer er blevet ryddet, og i stedet bliver der bygget eksklusive boliger med udsigt til Elben og egen bådplads. Beboerne har heller ikke langt til Hamborgs nye koncerthus ”Elbfilharmonien”, der er under opførelse i den nye ”Hafencity”. Den gamle frihavn ”Speicherstadt” (lagerbyen) er i de seneste år blevet åbnet for offentligheden, og nye restauranter og seværdigheder er blevet indrettet i de gamle pakhuse.
Bornholms Tidende aflagde besøg i et ”kafferisteri”, der er indrettet som et levende museum, hvor originale kaffesække lå frit fremme, og kaffen blev malet blandt gæsterne - som det sikkert er foregået i 1800-tallet. En udsøgt og veltillavet stor kop kaffe kostede kun 15 danske kroner, og så fik man både en oplevelse og hyggelig stemning oven i hatten. Hamborgs udvalg af specialforretninger inden for eksempelvis mad og vin overgår i øvrigt langt, hvad man kan finde i den danske hovedstad.
Shoppingbyen
Eksklusive modeforretninger med tidens luksusmærker ligger dør om dør i shopping-gaden, ”Neuer Wall”, som man ellers kun finder det i London eller New York. Gaden ”Jungfernstieg” langs Elben-bifloden Alster er en anden kendt shopping-gade, hvor det netop åbnede ”Europa-Passage” på 30.000 kvadratmeter allerede er blevet et nyt indkøbsmekka. Prisniveauet på restauranter og i butikkerne er i øvrigt på niveau med det danske. Det er der ikke noget at sige til, da handelsbyen Hamborg er den by i Tyskland med flest millionærer.
Ny bykerne
Hamborg-bydelen Altona, der ikke ligger langt fra centrum, var indtil krigen 1864 under den danske konge. Hamborgerne er deres fortid under Danmark bevidst, og man kan faktisk finde gamle sten i asfalten, der markerer den gamle grænsen mellem det dengang danske rige og selve Hansestaden Hamborg. Den moderne tid har dog været hård ved byen. I 1842 brændte det meste af den gamle middelalderby ned, og 100 år efter gik det endnu værre. Hamborg var blandt de tyske byer, der for alvor betalte prisen for nazisternes krigseventyr under 2. verdenskrig. ”Operation Gomorra” bestod af syv luftangreb i juli-august 1943, hvor de allierede ved at kaste en kombination af spræng- og brandbomber forårsagede ødelæggende ildstorme, der på ingen tid brændte hele bykvarterer ned. De civile ofres antal er ikke nøjagtigt opgjort, men anslås til et sted mellem 35.000-125.000. Knapt en million blev hjemløse. I dag står det 147 meter høje tårn i den udbrændte Nikolai kirke som mindesmærke for verdenskrigens ofre på slagmarken, i KZ-lejrene og under luftbombardementerne. Man kan komme op i tårnet, der har en fantastisk udsigt. En permanent udstilling ved tårnet beretter om ”Operation Gomorra”. Hamborgs indre by var først genopbygget omkring 1960. Det er ikke alt byggeri, der er lige spændende, men kirken Skt. Michael og Rådhuset er blandt de relativt få bygninger, der stadig vidner om tiden fra før krigen. Dertil kommer charmen ved byens utallige kanaler og broer samt fascination af det kraftige tidevand, man oplever.
Tremmeløst zoo
Er man eksempelvis en familie på vej syd på i bil, så kunne man for sine børns skyld (men så sandelig også for sin egen!) lægge vejen forbi Hamborgs charmerende zoologiske have Hagenbecks Tierpark, som i øvrigt fylder 100 i år. Det særlige ved Hagenbeck er, at det er et såkaldt ”tremmeløst” zoo, hvor dyrene går mest muligt frit omkring og kun begrænses af volde og små diskrete hegn. Når man en gang har oplevet børnehaven på udflugt fodre indiske elefanter med gulerødder, så er man solgt til Hagenbecks publikumsvenlige koncept, hvor fodring af dyr med alskens grøntsager og frugt er tilladt. Ungerne er - målt på de spontane udbrud og deres frydefulde ansigter - ovenud begejstrede, og elefanterne ser også ud til at nyde situationen. Det er i øvrigt et naturskønt parkanlæg med søer og kunstigt skabte stejle Himalaya-lignende bjerglandskaber til glæde for visse gedearter. I øvrigt er haven fyldt med alskens eksotiske dyr og sjældne planter. Særligt opsigtvækkende er figurer af forhistoriske dyr i naturlig størrelse, som man kan møde i en særlig del af haven.Snyd ikke jer selv for at gå i Hagenbeck tropeakvarium med nilkrokodiller, cobraslanger og meget andet. Det er et stensikkert hit hos børn og enhver anden med blot minimal interesse i dyreriget.
Rejsen til Amerika
I perioden 1850-1934 søgte fem millioner europæiske udvandrere, heriblandt mange danskere lykken i Amerika og rejste ud med skibe, der stævnede ud fra Hamborg. Et stort oplevelsescenter om udvandringen er blevet indrettet i det gamle opsamlingssted for udvandrerne ”BallinStadt”, der også blev kaldt for ”Drømmenes havn”. Oplevelsescenteret åbnede 5. juli i år i bydelen Veddel. Udvandrermuseet har blandt andet passagerlister er samtlige udvandrere i nævnte periode, hvor besøgende eller andre via Internettet kan søge efter evt. familiemedlemmer. Udstillingen viser især, hvilke forhold passagerne rejste og levede under, samt dokumenterer deres drømme og håb om fremtiden i brevene, de sendte hjem.
H.C. Andersen
Er man til det finkulturelle, så er eksempelvis Hamborgs ballet med dets instruktør og koreograf John Neumeier i verdensklasse. I september har man blandt andet H.C.Andersens ”Den lille havfrue” på programmet i den Hamborgske Statsopera, der naturligvis også byder på operaforestillinger. Byen har i øvrigt intet mindre end tre symfoniske orkestre, deriblandt Hamburger Symfonikerne, der også kan opleves i Laiez Musikhalle og fra 2009 også i førnævnte kommende Elbphilharmoni.
Moderne kunst kan opleves i Hamburger Kunsthalle, der i sommer har en interessant udstilling kun med søfartsmotiver.
Hamborgs forlystelseskvarter ligger i det gamle sømandskvarter St. Pauli og er særligt koncentreret omkring boulevarden Reeperbahn. ”Forlystelseskvarter” skal her forstås i ordets bredeste betydning, for området er berømt/berygtet for sin åbenlyse prostitution i et særligt område, men dertil kommer så bydelens perlerække af internationale musicalforestillinger og glimrende restauranter.
Fodboldbyen
For fodboldinteresserede er der mulighed for at se bundesligafodbold i AOL Arena (Nu HSH Nordbank Arena) fra 2000, hvor byens stolthed ”Hamburger SV” spiller hjemmekampene blandt andet med den tidligere FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan på holdet. Helt aktuelt spiller klubben hjemme mod et andet tysk storhold FC Bayern München søndag den 2. september. Der er også mulighed for at opleve rockgruppen ”The Police” 11. september på dette hypermoderne stadion med 57.000 siddepladser.
Vil man opleve en anderledes, men stadig festlig stemning på lægterne, så foregår det på Millerntor stadion nær Reeperbahn, hvor FC St. Pauli har hjemmebane. Det er her bydelens brogede indbyggere - ofte betegnet som den ”alternative scene” - samles under en sort piratfane med dødningehoved for at støtte holdet. Alt det til trods så spiller både St. Paulis ”elleve” og fans rollen som Tysklands outsiderklub nr. 1 samt HSVs fattige lillebror på en ganske charmerende facon og nyder popularitet overalt. De udbudte 10.000 sæsonkort er derfor for længst udsolgt.
HSV endte sidste sæson som nr. 7 i bundesligaen, mens St. Pauli vandt deres række i regionalliga Nord og derfor fra denne sæson optræder i Tysklands næstbedste række, 2. bundesliga.
Med tog til rundkirken
Børn i alle aldre med blot en smule hang til modeltog bør vende næsen mod ”Miniatur Wunderland”, der ligger i et af de store gamle lagerhuse i ”Speicherstadt”. Her kører modeltog rundt på 900 kvadratmeter i en uendelighed i de smukkeste miniaturelandskaber fra Tyskland og dets nabolande samt USA. Naturligvis oplever man Hamborg by, men også smukke og hyggelige sydtyske byer og bjerglandskaber. En sjov gimmick ved udstillingen er, at lyset skifter hvert kvarter, sådan at de besøgende oplever aften og nattestemning med lys i de vinduer og i gadelygter. Danmark er naturligvis også repræsenteret med et landskab, hvor Egeskov Slot på Fyn optræder ved siden af en bornholmsk rundkirke, der i øvrigt ikke ligger så langt fra Lillebæltsbroen, hvor computerstyrede tog suser forbi. Pyt med disse geografiske unøjagtigheder, for udstillingen er ellers så gennemført i detaljen, at selv nummerpladerne på bilerne i miniature skam er hvide med en rød ring omkring. Det kan ikke undre, at Miniature Wunderland i dag er Hamborgs største turistattraktion med over en million besøgende sidste år. Udstillingen fortsætter med at vokse, og fra september i år kan man glæde sig over tog, der kører rundt i de schweiziske alper. Det er i øvrigt slående for den gode og børnevenlige atmosfære omkring hele udstillingen, at personalet består af glade tog-entusiaster. En familie med to børn kommer ind med rabat for 28 Euro dvs. 210 kr.
I Hamborg er der i hvert fald noget at opleve for alle og enhver.
Læs mere på
www.hamborg.de
www.hagenbeck.de
www.miniatur-wunderland.de
www.hsv.de
www.fcstpauli.de
www.hamburger-kunsthalle.de
tirsdag den 16. juni 2009
Kæmpe havmuseum på vej i Stralsund
Bragt i Bornholms Tidende i december 2006
Af Jarl Cordua
Nyt havmuseum, kulturhistorie og vandland skal lokke turister til hansestaden
Enhver bornholmer har både set og spist sild, men det er formentlig de færreste, der har oplevet dem i stimer. Snart kan rejselystne bornholmere se både sildestimer, hajer og sæler live samt en udstillet blåhval i fuld størrelse. Det sker, når den nordtyske by Stralsunds nyeste attraktion, havmuseet ”Ozeaneum”, slår dørene op i påsken 2008. Den gamle hansestad Stralsund er bestemt et besøg værd og ligger kun 42 km eller en lille times kørsel fra færgelejet Neu Mukran nær Sassnitz på Rügen, hvor overfartstiden er 3½ time fra Rønne.
Blåhval i fuld størrelse
Ozeaneum får 39 store akvarier med i alt seks millioner liter vand. Udstillingerne vil omhandle verdenshavene, men der bliver særlig fokus på dyre- og plantelivet i Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Især de levende hajer vil vække særlig opsigt, men også interessante fisk og skaldyr så som gedder, stør, helleflynder og hummer får utvivlsomt deres fans. I Østersø-udstillingen vil besøgende kunne se en række akvarier med kendte fiskearter som torsk og laks, men også bunddyr som fladfisk og krabber. Èt særligt akvarium vil indeholde 113.000 liter vand med sild, der vil svømme i stimer. I et 1600 kvadratmeter stort akvarium, kan gæster opleve rigtige sæler og pingviner samt fisk og dyreliv fra Polarhavet.
En 20 meter høj udstillingshal på Ozeaneums fjerde etage er helliget ”havets kæmper”, hvor man bl.a. udstiller en 29 meter lang blåhval og en 16 meter lang pukkelhval i fuld størrelse. Det bliver naturligvis også muligt at se film og høre lydoptagelser med hvalerne.
Også for børn
Det nye havmuseum rummer naturligvis lidt for enhver smag og interesse, men bliver i hvert fald et oplagt udflugtsmål for bornholmske skoleklasser i biologi. En udstilling fokuserer fx på forskning i havmiljø, mens en anden udstilling udelukkende skal skabe interesse hos familier med børn. Her er ambitionen, at familien får fælles oplevelser ved at se, røre og føle udstillede genstande, og af den vej øge børns viden om livet i verdenshavene. Fx bliver det muligt interaktivt, at ”dykke” ned på havets bund for at se skaldyrenes larver blive udklækket.
Ozeaneum bliver placeret fysisk midt imellem havnens historiske pakhuse, og de besøgende får en fantastisk udsigt over farvandet Strelasund til den store ø Rügen. Bygherren bag projektet - det nuværende noget mindre tyske havmuseum i Stralsund - gør meget ud af at forklare, at Ozeaneums fire bygninger arkitektonisk kommer til at passe ind i bymiljøet. For tiden er kranerne i fuld gang med at lave fundamentet til bygningerne, der fylder 300 kvadratmeter. Det er i øvrigt muligt at følge byggeriet live via et webcam på Ozeaneums hjemmeside. Når de meget lyse og nærmest glasagtige bygninger står færdige i december 2007, udstiller museet på i alt 9000 kvadratmeter fordelt på fire etager.
Pris 375 mill.kr
Helt billigt bliver det heller ikke. Omkostningerne for Ozeaneum løber op i 375 millioner danske kr. Halvdelen af finansieringen kommer fra forbundsregeringen i Berlin. Museumsfolkene fortæller med slet skjult stolthed, at finansieringen kom i hus, da den daværende socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schröder var på valgturné i byen. Ved den lejlighed fik Stralsund-borgerne lokket et tilsagn ud af ham om finansiel støtte til projektet , som de siden holdt Schröder fast på, da han i 2002 blev genvalgt til kansler. Det er sikkert ikke helt uden grund, at folk i Stralsund nedstammer fra de dygtige hanse-købmænd.
Stralsund satser
Den nordtyske by Stralsund ligger på det tyske fastland, og bornholmere kommer hurtigst dertil fra øen Rügen via broen over farvandet ”Strelasund”. En ny og meget synlig moderne bro er i øvrigt under opførelse og kommer i brug i løbet 2008. Byen med sine 60.000 indbyggere er én af de større byer i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Stralsund blev grundlagt i 1234 og oplevede sin storhedstid som vigtig handelsby og medlem af det primært nordtyske hanseforbund, der i den senere middelalder med handel og undertiden våben i hånd på alle måder dominerede Østersø-området herunder Bornholm. I dag er Stralsunds i øvrigt bilfrie by med dets bymur særdeles velbevaret med mange ældre bygninger. Rådhuset og de gamle købmandshuse nær det brolagte Alter Markt (Gammel Torv) er fra byens storhedstid under ”hanseaterne”. I øvrigt kom både Stralsund og den nærliggende Wismars bykerner i 2002 på FN’s kultur og uddannelsesorganisation UNESCO’s liste over steder for verdens kulturarv, netop fordi præget fra Hanseforbundets storhedstid i 1300-tallet i de to hansestæders bycentre er så velbevarede og tydelige.
Byen var svensk
Den svenske kommandants bolig fra 1746 også på Alter Markt er et andet seværdigt levn fra byens senere historie. Med 30-årskrigen blev Stralsund og store dele af Nordtyskland fra 1648 en del af stormagten Sveriges hastigt voksende østersøimperium. Epoken med svensk kommandant i byen sluttede først små to hundrede år senere, da de europæiske stormagter på Wienerkongressen i1815, tildelte Preussen (dvs. det senere Tyskland) resterne af det svenske Pommern herunder Stralsund.
Ikke langt fra Alter Markt ligger Stralsunds St. Nikolai-kirke, hvis ældste dele fra 1200-tallet er bygget i den sædvanlige stil, nordtysk teglstensgotik, og kirken er bestemt et besøg værd. Permanente udstillinger i kirkerummet fortæller om kirkens og Stralsunds historie, og man er især meget stolt over kirkens originale orgel fra 1841 bygget af den berømte tyske orgelbygger Buchholz. Orglet er netop blevet indviet efter en restaurering, der har kostet svimlende 12 millioner danske kr. Sidste sommer fik kirken i øvrigt fint besøg af både kansler Angela Merkel og den amerikanske præsident Bush.
Den 6. oktober 1944 kastede amerikanske bombefly brandbomber over Stralsund, der dræbte 800 mennesker, gjorde halvdelen af indbyggerne husvilde og ødelagde en mængde historiske bygninger, blandt dem Johannes Klosters kirke. Klosteret står stadig, men kirken opgav DDR-myndighederne at genopbygge. Den er i dag en vedbendbehængt, men ganske stemningsfuld ruin.
Udenfor bykernen er bebyggelsen varieret, men mest domineret af billigt DDR-lejlighedsbyggeri såkaldt ”plattenbau” eller ”kaninbure”.
.
Mærsk-ejet værft
En enorm og fra hovedvejen synlig skibsbyggerhal er blandt verdens største, og tilhører til det lokale værft ”Volksverft Stralsund”. Skibsbyggerhallen er 300 meter lang, 108 meter bred og 74 meter høj. Værftet har siden 1998 været ejet af rederiet A.P. Møller og samarbejder i øvrigt med rederiets kendte danske Lindøværft på Fyn. Værftet bygger især containerskibe for A.P. Møller-rederiet.
Nordtysk vandland
Bornholmske familier kender Brændesgårdshavens vandland, og mange har sikkert besøgt badelandet ”Lalandia” ved Rødby. I udkanten af Stralsund finder man
vandlandet ”HanseDom”. En rabatordning sikrer, at en familie på to voksne med et barn for ca. 250 kr. kan tilbringe hele dagen i det 2000 kvadratmeter store vandland ”Seestern-therme” (søstjerne-kurbad), der har fem forskellige rutschebaner, bølgebad, spa, kunstig solbadning og restauranter. Vandet og temperaturen holder tropiske 32 grader. Vandlandet er bygget op omkring et tema, der er en blanding af inkariget med vandfald og grotter iblandet lidt ”øde-ø-stemning” med palmer. I vandlandet bliver ingen ”stemt hjem” før tid, for HanseDom har gjort en del ud af sikkerheden. Fx er der ingen skarpe kanter i vandlandet og børn - i alle aldre - har overhovedet ingen problemer med at more sig. Vandlandet arrangerer i øvrigt løbende forskellige aktiviteter for børnene.
En lille del af det enorme bassin er udendørs, og her er vandet også 32 grader – hele året rundt. Der er også mulighed for massage, dampbad, sauna i et indendørs wellnessområde designet efter 1001 nats eventyr med et ”maurisk bad” og naturligvis udstyret med en hyggelig bar. Får man lyst til at besøge wellness-området skal man - blot til orientering - nok ikke være for genert, for det er nemlig langtfra alle tyskere, der beholder badetøjet på i områdets fælles baderum eller sauna. Stemningen minder derfor lidt om den, som bornholmerne kender til med ugenerte tyskere på Dueoddes sandstrande i turistsæsonen.
Pengeløst samfund
I samme bygning, som vandlandet har til huse, ligger det firestjernede hotel ”Dorint”, der fungerer som et badehotel med restaurant osv. Er man gæst på hotellet er besøg i HanseDoms vandland – bortset fra nogle timer sidst på eftermiddagen - gratis. Som gæst er det helt i orden at klæde om på værelset, slå badekåben om sig, tage elevatoren ned, gå de ca. tyve meter forbi receptionen til omklædningen og HanseDoms vandland. På samme måde har hotelgæster direkte adgang til et fitnesscenter samt områdets offentlige sportshaller, hvor der blandt andet er mulighed for at spille tennis, squash og badminton. HanseDom har i øvrigt udviklet det pengeløse samfund. En lille chip på ens badearmbånd registrerer alle varekøb i vandlandet fx i baren, restauranten eller i wellnessområdet. Dermed kan gæsterne vente med at betale, hvad de skylder - enten når de forlader vandlandet, eller når de checker ud af hotellet efter et forhåbentlig vellykket ophold i Stralsund. Mulighederne er i hvert fald til stede.
Læs mere om ”Ozeaneum” www.ozeaneum.com
Læs mere om Stralsund: www.stralsund.de
Læs mere om HanseDom. www.hansedom.de
Af Jarl Cordua
Nyt havmuseum, kulturhistorie og vandland skal lokke turister til hansestaden
Enhver bornholmer har både set og spist sild, men det er formentlig de færreste, der har oplevet dem i stimer. Snart kan rejselystne bornholmere se både sildestimer, hajer og sæler live samt en udstillet blåhval i fuld størrelse. Det sker, når den nordtyske by Stralsunds nyeste attraktion, havmuseet ”Ozeaneum”, slår dørene op i påsken 2008. Den gamle hansestad Stralsund er bestemt et besøg værd og ligger kun 42 km eller en lille times kørsel fra færgelejet Neu Mukran nær Sassnitz på Rügen, hvor overfartstiden er 3½ time fra Rønne.
Blåhval i fuld størrelse
Ozeaneum får 39 store akvarier med i alt seks millioner liter vand. Udstillingerne vil omhandle verdenshavene, men der bliver særlig fokus på dyre- og plantelivet i Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Især de levende hajer vil vække særlig opsigt, men også interessante fisk og skaldyr så som gedder, stør, helleflynder og hummer får utvivlsomt deres fans. I Østersø-udstillingen vil besøgende kunne se en række akvarier med kendte fiskearter som torsk og laks, men også bunddyr som fladfisk og krabber. Èt særligt akvarium vil indeholde 113.000 liter vand med sild, der vil svømme i stimer. I et 1600 kvadratmeter stort akvarium, kan gæster opleve rigtige sæler og pingviner samt fisk og dyreliv fra Polarhavet.
En 20 meter høj udstillingshal på Ozeaneums fjerde etage er helliget ”havets kæmper”, hvor man bl.a. udstiller en 29 meter lang blåhval og en 16 meter lang pukkelhval i fuld størrelse. Det bliver naturligvis også muligt at se film og høre lydoptagelser med hvalerne.
Også for børn
Det nye havmuseum rummer naturligvis lidt for enhver smag og interesse, men bliver i hvert fald et oplagt udflugtsmål for bornholmske skoleklasser i biologi. En udstilling fokuserer fx på forskning i havmiljø, mens en anden udstilling udelukkende skal skabe interesse hos familier med børn. Her er ambitionen, at familien får fælles oplevelser ved at se, røre og føle udstillede genstande, og af den vej øge børns viden om livet i verdenshavene. Fx bliver det muligt interaktivt, at ”dykke” ned på havets bund for at se skaldyrenes larver blive udklækket.
Ozeaneum bliver placeret fysisk midt imellem havnens historiske pakhuse, og de besøgende får en fantastisk udsigt over farvandet Strelasund til den store ø Rügen. Bygherren bag projektet - det nuværende noget mindre tyske havmuseum i Stralsund - gør meget ud af at forklare, at Ozeaneums fire bygninger arkitektonisk kommer til at passe ind i bymiljøet. For tiden er kranerne i fuld gang med at lave fundamentet til bygningerne, der fylder 300 kvadratmeter. Det er i øvrigt muligt at følge byggeriet live via et webcam på Ozeaneums hjemmeside. Når de meget lyse og nærmest glasagtige bygninger står færdige i december 2007, udstiller museet på i alt 9000 kvadratmeter fordelt på fire etager.
Pris 375 mill.kr
Helt billigt bliver det heller ikke. Omkostningerne for Ozeaneum løber op i 375 millioner danske kr. Halvdelen af finansieringen kommer fra forbundsregeringen i Berlin. Museumsfolkene fortæller med slet skjult stolthed, at finansieringen kom i hus, da den daværende socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schröder var på valgturné i byen. Ved den lejlighed fik Stralsund-borgerne lokket et tilsagn ud af ham om finansiel støtte til projektet , som de siden holdt Schröder fast på, da han i 2002 blev genvalgt til kansler. Det er sikkert ikke helt uden grund, at folk i Stralsund nedstammer fra de dygtige hanse-købmænd.
Stralsund satser
Den nordtyske by Stralsund ligger på det tyske fastland, og bornholmere kommer hurtigst dertil fra øen Rügen via broen over farvandet ”Strelasund”. En ny og meget synlig moderne bro er i øvrigt under opførelse og kommer i brug i løbet 2008. Byen med sine 60.000 indbyggere er én af de større byer i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Stralsund blev grundlagt i 1234 og oplevede sin storhedstid som vigtig handelsby og medlem af det primært nordtyske hanseforbund, der i den senere middelalder med handel og undertiden våben i hånd på alle måder dominerede Østersø-området herunder Bornholm. I dag er Stralsunds i øvrigt bilfrie by med dets bymur særdeles velbevaret med mange ældre bygninger. Rådhuset og de gamle købmandshuse nær det brolagte Alter Markt (Gammel Torv) er fra byens storhedstid under ”hanseaterne”. I øvrigt kom både Stralsund og den nærliggende Wismars bykerner i 2002 på FN’s kultur og uddannelsesorganisation UNESCO’s liste over steder for verdens kulturarv, netop fordi præget fra Hanseforbundets storhedstid i 1300-tallet i de to hansestæders bycentre er så velbevarede og tydelige.
Byen var svensk
Den svenske kommandants bolig fra 1746 også på Alter Markt er et andet seværdigt levn fra byens senere historie. Med 30-årskrigen blev Stralsund og store dele af Nordtyskland fra 1648 en del af stormagten Sveriges hastigt voksende østersøimperium. Epoken med svensk kommandant i byen sluttede først små to hundrede år senere, da de europæiske stormagter på Wienerkongressen i1815, tildelte Preussen (dvs. det senere Tyskland) resterne af det svenske Pommern herunder Stralsund.
Ikke langt fra Alter Markt ligger Stralsunds St. Nikolai-kirke, hvis ældste dele fra 1200-tallet er bygget i den sædvanlige stil, nordtysk teglstensgotik, og kirken er bestemt et besøg værd. Permanente udstillinger i kirkerummet fortæller om kirkens og Stralsunds historie, og man er især meget stolt over kirkens originale orgel fra 1841 bygget af den berømte tyske orgelbygger Buchholz. Orglet er netop blevet indviet efter en restaurering, der har kostet svimlende 12 millioner danske kr. Sidste sommer fik kirken i øvrigt fint besøg af både kansler Angela Merkel og den amerikanske præsident Bush.
Den 6. oktober 1944 kastede amerikanske bombefly brandbomber over Stralsund, der dræbte 800 mennesker, gjorde halvdelen af indbyggerne husvilde og ødelagde en mængde historiske bygninger, blandt dem Johannes Klosters kirke. Klosteret står stadig, men kirken opgav DDR-myndighederne at genopbygge. Den er i dag en vedbendbehængt, men ganske stemningsfuld ruin.
Udenfor bykernen er bebyggelsen varieret, men mest domineret af billigt DDR-lejlighedsbyggeri såkaldt ”plattenbau” eller ”kaninbure”.
.
Mærsk-ejet værft
En enorm og fra hovedvejen synlig skibsbyggerhal er blandt verdens største, og tilhører til det lokale værft ”Volksverft Stralsund”. Skibsbyggerhallen er 300 meter lang, 108 meter bred og 74 meter høj. Værftet har siden 1998 været ejet af rederiet A.P. Møller og samarbejder i øvrigt med rederiets kendte danske Lindøværft på Fyn. Værftet bygger især containerskibe for A.P. Møller-rederiet.
Nordtysk vandland
Bornholmske familier kender Brændesgårdshavens vandland, og mange har sikkert besøgt badelandet ”Lalandia” ved Rødby. I udkanten af Stralsund finder man
vandlandet ”HanseDom”. En rabatordning sikrer, at en familie på to voksne med et barn for ca. 250 kr. kan tilbringe hele dagen i det 2000 kvadratmeter store vandland ”Seestern-therme” (søstjerne-kurbad), der har fem forskellige rutschebaner, bølgebad, spa, kunstig solbadning og restauranter. Vandet og temperaturen holder tropiske 32 grader. Vandlandet er bygget op omkring et tema, der er en blanding af inkariget med vandfald og grotter iblandet lidt ”øde-ø-stemning” med palmer. I vandlandet bliver ingen ”stemt hjem” før tid, for HanseDom har gjort en del ud af sikkerheden. Fx er der ingen skarpe kanter i vandlandet og børn - i alle aldre - har overhovedet ingen problemer med at more sig. Vandlandet arrangerer i øvrigt løbende forskellige aktiviteter for børnene.
En lille del af det enorme bassin er udendørs, og her er vandet også 32 grader – hele året rundt. Der er også mulighed for massage, dampbad, sauna i et indendørs wellnessområde designet efter 1001 nats eventyr med et ”maurisk bad” og naturligvis udstyret med en hyggelig bar. Får man lyst til at besøge wellness-området skal man - blot til orientering - nok ikke være for genert, for det er nemlig langtfra alle tyskere, der beholder badetøjet på i områdets fælles baderum eller sauna. Stemningen minder derfor lidt om den, som bornholmerne kender til med ugenerte tyskere på Dueoddes sandstrande i turistsæsonen.
Pengeløst samfund
I samme bygning, som vandlandet har til huse, ligger det firestjernede hotel ”Dorint”, der fungerer som et badehotel med restaurant osv. Er man gæst på hotellet er besøg i HanseDoms vandland – bortset fra nogle timer sidst på eftermiddagen - gratis. Som gæst er det helt i orden at klæde om på værelset, slå badekåben om sig, tage elevatoren ned, gå de ca. tyve meter forbi receptionen til omklædningen og HanseDoms vandland. På samme måde har hotelgæster direkte adgang til et fitnesscenter samt områdets offentlige sportshaller, hvor der blandt andet er mulighed for at spille tennis, squash og badminton. HanseDom har i øvrigt udviklet det pengeløse samfund. En lille chip på ens badearmbånd registrerer alle varekøb i vandlandet fx i baren, restauranten eller i wellnessområdet. Dermed kan gæsterne vente med at betale, hvad de skylder - enten når de forlader vandlandet, eller når de checker ud af hotellet efter et forhåbentlig vellykket ophold i Stralsund. Mulighederne er i hvert fald til stede.
Læs mere om ”Ozeaneum” www.ozeaneum.com
Læs mere om Stralsund: www.stralsund.de
Læs mere om HanseDom. www.hansedom.de
Fra fiskeri til turisme
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Østersø-havnebyen Heiligenhafen ligger i det gamle Vesttyskland i delstaten Schleswig-Holsten. Det har aldrig været meget industri, og arbejdsløsheden har ofte været høj, men ligesom mange andre havnebyer ved Østersøen satser Heiligenhafen massivt på turisme fra Skandinavien og Tyskland.
Situationen for byen minder lidt om Bornholms. Engang var fiskeri byens absolutte hovederhverv, men som følge af nedgangen i fiskeriet står turismen nu for 70 procent af byens beskæftigelse i dag.
Heiligenhafen har 9.200 indbyggere og ligger i det østlige Holsten sydvest for øen Femern. Gik man tur på havnen i Nexø i firserne og starten af halvfemserne, så man ofte fiskefartøjer fra netop Heiligenhafen lande store mængder torsk. Men ligesom på Bornholm er fiskeriet stagneret for de holstenske fiskere.
- Russerne har overfisket torskens gydepladser i deres del af Østersøen, og det har gjort bestanden mindre, lyder forklaringen fra byens unge energiske turistchef Oliver Behnke. I dag består fiskeflåden af 40 mindre kuttere og 10 større trawlere, der i Heiligenhafen årligt lander i alt 2000 tons fisk.
Store investeringer
Turistsatsningen koster dyrt. Med hjælp fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og EU, bliver der i årene 2001-2008 investeret, hvad der svarer til 170 millioner danske kroner i at udvikle byens turisme såsom at sanere byens kystpromenade, udbygge sejlsportshavnen og senest et nyt indendørs turistcenter i glas til en pris af 70 millioner danske kroner. Her er indkøbsmuligheder og et indendørs legeland for børn indrettet efter et ”Skatteøen”- tema. De voksne har adgang til wellnesscenter med Spa, Thalasso mv. Yngre mennesker kan tilbringe regnfulde dage i en sportshal med sand på gulvet, så der er mulighed for at spille strandfodbold, beachvolley og dyrke anden sport.
- Vi har tænkt over, hvad vi kan gøre for, at turisterne har noget at foretage sig de dage, hvor solen ikke skinner. Men vi lægger bare et andet gulv, hvis vi skal bruge lokalet til en fest eller til en udstilling, forklarer Oliver Behnke.
Udvider marina
Havnen, der ligger tæt på byens torv, og det maritime miljø med dets fiskerbåde er naturligvis store trækplastre for byens markedsføring.
- Vi har 160 sejlbåde liggende nede i vores sejlsportshavn. Vi har også omkring 20 såkaldte ”maritime lejligheder”, hvor man for 600 kr. i døgnet kan leje en sejlbåd med skipper. Der kan være op til otte mennesker om bord, siger turistchefen.
Heiligenhafen kalder sig ”byen ved havet” og anbefaler sig selv inden for sejlsport, surfing og lystfiskeri fra både. Oveni er der fire kilometer sandstrand. Skulle turister komme i sejlbåd, er der 1000 bådpladser ved marinaen, som i øvrigt udvides til et ”vandsportscentrum” i 2007. Pris: 23 millioner danske kroner.
Lærer dansk
Særligt begunstiget er Heiligenhafen med den 2,5 kilometer lange og kun 300 meter brede halvø ”Graswarder”, der har en enestående flora og fauna fyldt med yngelfugle. Det meste af området er siden 1968 et lukket naturreservat, men offentligheden kan få adgang på de daglige guidede ture, og af hensyn til turisterne har man senest bygget et nyt udsigtstårn midt ude på halvøen.
Selvom 98 procent af turisterne i Heiligenhafen er tyskere og kun 2 procent er fra Sverige og Danmark, så er det netop med gæster fra disse 2 lande, at byen forventer væksten i fremtiden:
- Vi satser meget på Sverige og Danmark, og derfor har vi også indset, at turisterhvervet må lære sig dansk og svensk, påpeger Oliver Behnke.
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Østersø-havnebyen Heiligenhafen ligger i det gamle Vesttyskland i delstaten Schleswig-Holsten. Det har aldrig været meget industri, og arbejdsløsheden har ofte været høj, men ligesom mange andre havnebyer ved Østersøen satser Heiligenhafen massivt på turisme fra Skandinavien og Tyskland.
Situationen for byen minder lidt om Bornholms. Engang var fiskeri byens absolutte hovederhverv, men som følge af nedgangen i fiskeriet står turismen nu for 70 procent af byens beskæftigelse i dag.
Heiligenhafen har 9.200 indbyggere og ligger i det østlige Holsten sydvest for øen Femern. Gik man tur på havnen i Nexø i firserne og starten af halvfemserne, så man ofte fiskefartøjer fra netop Heiligenhafen lande store mængder torsk. Men ligesom på Bornholm er fiskeriet stagneret for de holstenske fiskere.
- Russerne har overfisket torskens gydepladser i deres del af Østersøen, og det har gjort bestanden mindre, lyder forklaringen fra byens unge energiske turistchef Oliver Behnke. I dag består fiskeflåden af 40 mindre kuttere og 10 større trawlere, der i Heiligenhafen årligt lander i alt 2000 tons fisk.
Store investeringer
Turistsatsningen koster dyrt. Med hjælp fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og EU, bliver der i årene 2001-2008 investeret, hvad der svarer til 170 millioner danske kroner i at udvikle byens turisme såsom at sanere byens kystpromenade, udbygge sejlsportshavnen og senest et nyt indendørs turistcenter i glas til en pris af 70 millioner danske kroner. Her er indkøbsmuligheder og et indendørs legeland for børn indrettet efter et ”Skatteøen”- tema. De voksne har adgang til wellnesscenter med Spa, Thalasso mv. Yngre mennesker kan tilbringe regnfulde dage i en sportshal med sand på gulvet, så der er mulighed for at spille strandfodbold, beachvolley og dyrke anden sport.
- Vi har tænkt over, hvad vi kan gøre for, at turisterne har noget at foretage sig de dage, hvor solen ikke skinner. Men vi lægger bare et andet gulv, hvis vi skal bruge lokalet til en fest eller til en udstilling, forklarer Oliver Behnke.
Udvider marina
Havnen, der ligger tæt på byens torv, og det maritime miljø med dets fiskerbåde er naturligvis store trækplastre for byens markedsføring.
- Vi har 160 sejlbåde liggende nede i vores sejlsportshavn. Vi har også omkring 20 såkaldte ”maritime lejligheder”, hvor man for 600 kr. i døgnet kan leje en sejlbåd med skipper. Der kan være op til otte mennesker om bord, siger turistchefen.
Heiligenhafen kalder sig ”byen ved havet” og anbefaler sig selv inden for sejlsport, surfing og lystfiskeri fra både. Oveni er der fire kilometer sandstrand. Skulle turister komme i sejlbåd, er der 1000 bådpladser ved marinaen, som i øvrigt udvides til et ”vandsportscentrum” i 2007. Pris: 23 millioner danske kroner.
Lærer dansk
Særligt begunstiget er Heiligenhafen med den 2,5 kilometer lange og kun 300 meter brede halvø ”Graswarder”, der har en enestående flora og fauna fyldt med yngelfugle. Det meste af området er siden 1968 et lukket naturreservat, men offentligheden kan få adgang på de daglige guidede ture, og af hensyn til turisterne har man senest bygget et nyt udsigtstårn midt ude på halvøen.
Selvom 98 procent af turisterne i Heiligenhafen er tyskere og kun 2 procent er fra Sverige og Danmark, så er det netop med gæster fra disse 2 lande, at byen forventer væksten i fremtiden:
- Vi satser meget på Sverige og Danmark, og derfor har vi også indset, at turisterhvervet må lære sig dansk og svensk, påpeger Oliver Behnke.
Tycho Brahe mistede næsetippen i Rostock
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Af Jarl Cordua
Krønikeskriveren Saxo skrev i sin krønike, at den danske konge Valdemar I i 1161 var gang med at angribe den på dette tidspunkt hedenske slaviske by ”Roztoc”. Senere bosatte tyske købmænd og håndværkere sig, og som hansestad i middelalderen oplevede Rostock sin absolutte storhedstid.
- Her blev jet-alderen opfundet!, fastslår vores guide – en nydelig dame midt i tresserne, med henvisning til, at Heinkel-flyfabrikkerne producerede verdens første jetfly i 1939. Det var nu ellers mest bombefly til Luftwaffe, som rullede ud fra Heinkels fabrikshaller. Over 7000 i løbet af krigen.
Desværre var flyfabrikkerne, der lå i byens udkant, også årsagen til, at byen i april 1942 blev luftbombet af de allierede. Det gik hårdt ud over Rostocks historiske indre by og mere end en fjerdedel af alle byens huse blev ødelagt. Takket være evakuering omkom ”kun” 300 mennesker, mens Heinkel efter tre dage kunne genoptage flyproduktionen. Den smukke Marienkirche med det astronomiske ur fra 1472 var heldigvis ikke blandt de mange ødelagte huse.
Stasi-museum
Efter krigen kom Rostock til at ligge i DDR, og netop Marienkirche var mødested for oppositionen:
- Her i kirken fandt borgermøderne i november 89 sted - lige før det kommunistiske styres fald, men STASI (den østtyske statssikkerhedstjeneste) fulgte naturligvis godt med i, hvem der deltog i møderne, beretter vores guide og peger op mod vinduerne i lejligheden overfor indgangen til kirken.
Ikke overraskende har Rostocks turistsektor gjort en dyd ud af nødvendigheden og har derfor oprettet et STASI-museum som endnu en turistattraktion for byen.
Imidlertid har man ikke markeret, hvor en anden – set med danske øjne – interessant begivenhed fandt sted. Det var nemlig i Rostock, at Danmarks vel nok mest betydningsfulde videnskabsmand astronomen Tycho Brahe som tyveårig student i 1566 efter et heftigt drikkelag mistede næsetippen i en fægteduel og derfor resten af livet bar en protese. Brahes ærinde i byen var studier, og formentlig gik han på Rostocks Universitet, som er Nordeuropas ældste og fra 1419.
- Nu håber vi, at der kommer nogle flere turister til Rostock. Vi har brug for dem, fastslår guiden.
Udsagnet giver især mening, når man ved, at byen i begyndelsen af halvfemserne havde 50.000 flere indbyggere end nutidens 200.000. Årsagen er lukningen af områdets store industriarbejdspladser i begyndelsen af 1990’erne. Det er derfor ikke overraskende, at delstaten Mecklenburg-Vorpommern med en arbejdsløshed i 2004 på 22 procent går nye veje for at skabe beskæftigelse. Rostock satser især på sejlsportsturisme og forsøgte at blive OL-værtsby for afviklingen af sejlsportskonkurrencerne, da Leipzig forgæves bød på OL i 2012.
Sidste tørdok
Rostock ligger 12 kilometer inde i landet, og man kan sejle dertil fra kysten ad floden Warno fra dens udmunding i Warnemünde. Området bærer præg af, at især skibsværftsindustrien er under hastig afvikling:
- Her ser vi Tysklands sidste tørdok i funktion, fortæller en turistguide nøgternt i højtaleren, da vi sejler på floden fra Rostock by til Warnemünde. En tur, der varer et stort krus øls tid.
Alligevel fastholder Rostock sin betydning som havneby. Udover daglige afgange til Gedser er der færge og fragtruter til Trelleborg i Sverige, til Finland og Letland.
Warnemündes luksushoteller
Warnemünde er fyldt med hyggelige og relativt billige pensionater og restauranter, der ligger helt ud til Warno-floden. Der er overnatningsmuligheder for enhver pengepung. Langs kajen, kan man købe fisk, rav og is på fiskerkutterne, der er indrettet som handelsboder.
Spadserer man forbi byens vartegn, det gamle fyrtårn, langs den lange fine strandpromenade, indfanges ens øje af det moderne etage-høje Hotel Neptun, der blev bygget i DDR i slutningen af 1970’erne. Hotellet er dog blevet moderniseret flere gange og har en fantastisk udsigt lige ved stranden. Svømmer man rundt i varmtvandsbassinet i hotellets wellnesscenter, kan man kigge lige ret ud på Østersøens bølger. På en ny kunstig ø ligger rivalen Hotel Hohe Düne (”Høje klit”), der er et nyåbnet norsk-ejet hotel, der henvender sig til velhavende turister med egen sejlbåd. Hotellet, der ligger på en lille halvø, hvortil man kommer med bilfærge, har wellnesscenter, stor yachthavn og et par gode restauranter og ligger også lige ud til stranden. De to store femstjernede hoteller håber på at tiltrække velhavende sejlbådsturister, konferencegæster og stressede berlinere med behov for et kurophold på en forlænget weekend. Den tyske hovedstad ligger nemlig kun to timers kørsel fra Østersø-byen. Byen får også hjælp af sit nyåbnede modtagelsescenter til de 100.000 krydstogtsgæster, som årligt besøger Warnemünde og Rostock.
Af Jarl Cordua
Krønikeskriveren Saxo skrev i sin krønike, at den danske konge Valdemar I i 1161 var gang med at angribe den på dette tidspunkt hedenske slaviske by ”Roztoc”. Senere bosatte tyske købmænd og håndværkere sig, og som hansestad i middelalderen oplevede Rostock sin absolutte storhedstid.
- Her blev jet-alderen opfundet!, fastslår vores guide – en nydelig dame midt i tresserne, med henvisning til, at Heinkel-flyfabrikkerne producerede verdens første jetfly i 1939. Det var nu ellers mest bombefly til Luftwaffe, som rullede ud fra Heinkels fabrikshaller. Over 7000 i løbet af krigen.
Desværre var flyfabrikkerne, der lå i byens udkant, også årsagen til, at byen i april 1942 blev luftbombet af de allierede. Det gik hårdt ud over Rostocks historiske indre by og mere end en fjerdedel af alle byens huse blev ødelagt. Takket være evakuering omkom ”kun” 300 mennesker, mens Heinkel efter tre dage kunne genoptage flyproduktionen. Den smukke Marienkirche med det astronomiske ur fra 1472 var heldigvis ikke blandt de mange ødelagte huse.
Stasi-museum
Efter krigen kom Rostock til at ligge i DDR, og netop Marienkirche var mødested for oppositionen:
- Her i kirken fandt borgermøderne i november 89 sted - lige før det kommunistiske styres fald, men STASI (den østtyske statssikkerhedstjeneste) fulgte naturligvis godt med i, hvem der deltog i møderne, beretter vores guide og peger op mod vinduerne i lejligheden overfor indgangen til kirken.
Ikke overraskende har Rostocks turistsektor gjort en dyd ud af nødvendigheden og har derfor oprettet et STASI-museum som endnu en turistattraktion for byen.
Imidlertid har man ikke markeret, hvor en anden – set med danske øjne – interessant begivenhed fandt sted. Det var nemlig i Rostock, at Danmarks vel nok mest betydningsfulde videnskabsmand astronomen Tycho Brahe som tyveårig student i 1566 efter et heftigt drikkelag mistede næsetippen i en fægteduel og derfor resten af livet bar en protese. Brahes ærinde i byen var studier, og formentlig gik han på Rostocks Universitet, som er Nordeuropas ældste og fra 1419.
- Nu håber vi, at der kommer nogle flere turister til Rostock. Vi har brug for dem, fastslår guiden.
Udsagnet giver især mening, når man ved, at byen i begyndelsen af halvfemserne havde 50.000 flere indbyggere end nutidens 200.000. Årsagen er lukningen af områdets store industriarbejdspladser i begyndelsen af 1990’erne. Det er derfor ikke overraskende, at delstaten Mecklenburg-Vorpommern med en arbejdsløshed i 2004 på 22 procent går nye veje for at skabe beskæftigelse. Rostock satser især på sejlsportsturisme og forsøgte at blive OL-værtsby for afviklingen af sejlsportskonkurrencerne, da Leipzig forgæves bød på OL i 2012.
Sidste tørdok
Rostock ligger 12 kilometer inde i landet, og man kan sejle dertil fra kysten ad floden Warno fra dens udmunding i Warnemünde. Området bærer præg af, at især skibsværftsindustrien er under hastig afvikling:
- Her ser vi Tysklands sidste tørdok i funktion, fortæller en turistguide nøgternt i højtaleren, da vi sejler på floden fra Rostock by til Warnemünde. En tur, der varer et stort krus øls tid.
Alligevel fastholder Rostock sin betydning som havneby. Udover daglige afgange til Gedser er der færge og fragtruter til Trelleborg i Sverige, til Finland og Letland.
Warnemündes luksushoteller
Warnemünde er fyldt med hyggelige og relativt billige pensionater og restauranter, der ligger helt ud til Warno-floden. Der er overnatningsmuligheder for enhver pengepung. Langs kajen, kan man købe fisk, rav og is på fiskerkutterne, der er indrettet som handelsboder.
Spadserer man forbi byens vartegn, det gamle fyrtårn, langs den lange fine strandpromenade, indfanges ens øje af det moderne etage-høje Hotel Neptun, der blev bygget i DDR i slutningen af 1970’erne. Hotellet er dog blevet moderniseret flere gange og har en fantastisk udsigt lige ved stranden. Svømmer man rundt i varmtvandsbassinet i hotellets wellnesscenter, kan man kigge lige ret ud på Østersøens bølger. På en ny kunstig ø ligger rivalen Hotel Hohe Düne (”Høje klit”), der er et nyåbnet norsk-ejet hotel, der henvender sig til velhavende turister med egen sejlbåd. Hotellet, der ligger på en lille halvø, hvortil man kommer med bilfærge, har wellnesscenter, stor yachthavn og et par gode restauranter og ligger også lige ud til stranden. De to store femstjernede hoteller håber på at tiltrække velhavende sejlbådsturister, konferencegæster og stressede berlinere med behov for et kurophold på en forlænget weekend. Den tyske hovedstad ligger nemlig kun to timers kørsel fra Østersø-byen. Byen får også hjælp af sit nyåbnede modtagelsescenter til de 100.000 krydstogtsgæster, som årligt besøger Warnemünde og Rostock.
Etiketter:
Heinkel,
Hote Hohe Düne;,
Hotel Neptun,
Rostock,
Tycho Brahe,
Warnemünde
Badehotellerne er tilbage
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Af Jarl Cordua
Allerede i 1700-tallet så man de første kur- og badesteder langs den tyske østersøkyst.
Det var især den nordtyske overklasse, der førte an. De begyndte at indlogere sig om sommeren hos fattige fiskerfamilier langs østersøkystens berømmede hvide kilometerlange sandstrande. Dagene tilbragte man i sol og frisk havluft liggende i brede behagelige stribede kurvestole. Med udbygningen af det tyske jernbanenet i løbet af 1800-tallet blev det lettere for flere at nå Østersø-kysten, og således blev kystbadning derfor mere og mere moderne. Fra århundredeskiftet voksede mange pensionater og små badehoteller op langs hele Østersøkysten fra Travemünde nær Lübeck i vest til Warnemünde nær Rostock i øst. Mange af dem blev bygget i den da fremherskende jugendstil, men fik et badehotelagtigt særpræg. Når ejeren af pensionatet havde tjent tilstrækkeligt med penge på værelsesudlejning byggede man simpelthen til ejendommen. Det kunne være et ekstra rum til én af siderne, en ekstra etage eller måske et tårn. Fremgangsmåden kan man kalde for tilfældig eller snusfornuftig alt efter temperament. Tyskerne kalder selv byggestilen for ”badearkitektur”.
Mann i markedsføringen
Med tiden blev den tyske østersøkyst berømt for sine kur- og badehoteller. Især den verdensberømte tyske forfatter Thomas Mann fortæller i den delvis selvbiografiske roman ”Huset Buddenbrook” om sin barndomsferie på kurhotel i Travemünde. Manns foretrukne kurhotel eksisterer stadigvæk med enkelte dele af det gamle interiør, men er i dag et femstjernet hotel med et moderne kur- og wellness-center. Netop stemningen fra Thomas Mann og andre tyske romanforfatteres skildringer fra somre ved Østersøkysten fra før ”verden gik af lave” bruges naturligvis også effektivt i markedsføringen over for tyske turister, selvom vore dages kurhoteller er langt mere luksuriøse.
Mange af de gamle pensionater fx i Travemünde blev ellers i løbet af tresserne og halvfjerdserne revet ned, og i stedet opførtes nye og mere moderne hoteller og pensionater. De var tidssvarende og mere bekvemmelige, men havde sjældent samme charme som de gamle badehoteller. Også i det kommunistiske Østtyskland blev der bygget nyt - især i Warnemünde, men slet ikke i samme grad. Efter genforeningen har mange af de oprindelige østtyske badebyer, herunder badebyen Kühlingsborn fået den fordel - efter restaurering af de gamle badehoteller - at kunne tilbyde den ”rigtige” historiske stemning fra før 1. verdenskrig.
Ikke bare bølgen blå
Den tyske ”badekultur” er ikke kun noget med at hoppe i bølgen blå. Det er også forbundet med kurbade og helse - præcis som i antikkens Rom. Derfor tilbyder de dyreste af hotellerne en bred vifte af alskens massageformer. Vandet til formålet kommer fra havet, hvorfra man ganske enkelt har lagt et rør fra indtil hotellerne. Derved kan gæsterne svømme rundt i det rene og rensede havvand i hotellets svimmingpool, men vandet bruges også til spa og kropsbehandlinger såsom Thallasso og såkaldte ”hydroterapeutiske” behandlinger, der både virker afstressende og siges at dræne kroppen for affaldsstoffer.
Lang sæson
Turistsæsonen går fra midten af juni til midten af august, men hotellerne holder åbent året rundt. Den tyske østersøkyst har flest solskinstimer – sammenlignet med det øvrige Tyskland, og Danmark er temperaturerne på årsbasis lidt højere, hvilket gør det muligt at have en længere sæson.
Af Jarl Cordua
Allerede i 1700-tallet så man de første kur- og badesteder langs den tyske østersøkyst.
Det var især den nordtyske overklasse, der førte an. De begyndte at indlogere sig om sommeren hos fattige fiskerfamilier langs østersøkystens berømmede hvide kilometerlange sandstrande. Dagene tilbragte man i sol og frisk havluft liggende i brede behagelige stribede kurvestole. Med udbygningen af det tyske jernbanenet i løbet af 1800-tallet blev det lettere for flere at nå Østersø-kysten, og således blev kystbadning derfor mere og mere moderne. Fra århundredeskiftet voksede mange pensionater og små badehoteller op langs hele Østersøkysten fra Travemünde nær Lübeck i vest til Warnemünde nær Rostock i øst. Mange af dem blev bygget i den da fremherskende jugendstil, men fik et badehotelagtigt særpræg. Når ejeren af pensionatet havde tjent tilstrækkeligt med penge på værelsesudlejning byggede man simpelthen til ejendommen. Det kunne være et ekstra rum til én af siderne, en ekstra etage eller måske et tårn. Fremgangsmåden kan man kalde for tilfældig eller snusfornuftig alt efter temperament. Tyskerne kalder selv byggestilen for ”badearkitektur”.
Mann i markedsføringen
Med tiden blev den tyske østersøkyst berømt for sine kur- og badehoteller. Især den verdensberømte tyske forfatter Thomas Mann fortæller i den delvis selvbiografiske roman ”Huset Buddenbrook” om sin barndomsferie på kurhotel i Travemünde. Manns foretrukne kurhotel eksisterer stadigvæk med enkelte dele af det gamle interiør, men er i dag et femstjernet hotel med et moderne kur- og wellness-center. Netop stemningen fra Thomas Mann og andre tyske romanforfatteres skildringer fra somre ved Østersøkysten fra før ”verden gik af lave” bruges naturligvis også effektivt i markedsføringen over for tyske turister, selvom vore dages kurhoteller er langt mere luksuriøse.
Mange af de gamle pensionater fx i Travemünde blev ellers i løbet af tresserne og halvfjerdserne revet ned, og i stedet opførtes nye og mere moderne hoteller og pensionater. De var tidssvarende og mere bekvemmelige, men havde sjældent samme charme som de gamle badehoteller. Også i det kommunistiske Østtyskland blev der bygget nyt - især i Warnemünde, men slet ikke i samme grad. Efter genforeningen har mange af de oprindelige østtyske badebyer, herunder badebyen Kühlingsborn fået den fordel - efter restaurering af de gamle badehoteller - at kunne tilbyde den ”rigtige” historiske stemning fra før 1. verdenskrig.
Ikke bare bølgen blå
Den tyske ”badekultur” er ikke kun noget med at hoppe i bølgen blå. Det er også forbundet med kurbade og helse - præcis som i antikkens Rom. Derfor tilbyder de dyreste af hotellerne en bred vifte af alskens massageformer. Vandet til formålet kommer fra havet, hvorfra man ganske enkelt har lagt et rør fra indtil hotellerne. Derved kan gæsterne svømme rundt i det rene og rensede havvand i hotellets svimmingpool, men vandet bruges også til spa og kropsbehandlinger såsom Thallasso og såkaldte ”hydroterapeutiske” behandlinger, der både virker afstressende og siges at dræne kroppen for affaldsstoffer.
Lang sæson
Turistsæsonen går fra midten af juni til midten af august, men hotellerne holder åbent året rundt. Den tyske østersøkyst har flest solskinstimer – sammenlignet med det øvrige Tyskland, og Danmark er temperaturerne på årsbasis lidt højere, hvilket gør det muligt at have en længere sæson.
Nordtyskland satser på turismen
Konkurrencen om de tyske turister er benhård, og det mærker man også på Bornholm, hvor antallet af tyske turister på fem år er faldet med over 30 pct. ifølge tal fra Dansk Turisme.
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Alt tyder på, at der venter turismen i Danmark endnu større udfordringer i de kommende år, når det gælder kampen om de tyske turister. I de seneste år har især den nordtyske delstat ved Østersøen, Mecklenburg-Vorpommern oplevet kraftig vækst i tyske turister.
- Mecklenburg-Vorpommern er bestemt en af vore konkurrenter, bekræfter Marketingschef Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm over for Bornholms Tidende.
- I kampen om de tyske turister, er det Mecklenburg-Vorpommern, der i kraft af en målbevidst strategi vinder markedsandele fra Danmark, siger turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, der netop har udgivet en Ph.d.-afhandling, der blandt andet omhandler turismen i Mecklenburg-Vorpommern.
Enorme investeringer
Overalt i de to nordtyske delstater med østersøkyst, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein er der siden genforeningen blevet investeret meget store beløb i erhvervsfremme og infrastruktur til gavn for turismen. Det er eksempelvis strandanlæg, strandpromenader, lystbådehavne, golfbaner og modtagecentre. Private investeringer er fulgt med både gennem omfattende renovering og opkvalificering af eksisterende hoteller samt ved opførelse af nye hoteller.
I en rapport fra 2005 skriver regeringen i Mecklenburg-Vorpommerns marketingsorganisation ”MV Tut Gut”: ”Mecklenburg-Vorpommern har med omfangsrige tilskud understøttet opbygningen af turisterhvervet og kommunal infrastruktur”. Samtidig opgør MV Tut Gut ”Investeringsfremme indenfor turisterhverv og infrastruktur ” fra 1990 og indtil første kvartal 2005. Lægger man tallene sammen for hele perioden når man frem til offentligt støttede investeringer for i alt omkring 5 mia. Euro eller. ca. 37 mia. kr. Investeringerne dækker over indskud fra kommunale og private medinvestorer plus de samlede tilskud på i alt ca. 2 mia. Euro (15 mia. kr.). Disse tilskud kommer fra den tyske stat, vesttyske delstater og EU som såkaldte ”genopbygningsmidler” til de østtyske delstater. Men det er kun toppen af isbjerget.
For dertil skal lægges private investeringer uden tilskud. I en turismeanalyse fra december 2003 skriver det danske Økonomi og erhvervsministerium, at erhvervsfremmemidlerne kun for perioden 1990-1999 skabte et ”investeringsvolumen” til et beløb, der svarer til 86,8 mia. danske kroner eller tre gange nyprisen på Storebæltsbroen. Lægger man dertil også de store private investeringer, der har fundet sted for perioden 1999-2006, bliver beløbet naturligvis langt større.
Klar strategi
Delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern har ifølge Peter Kvistgaard fra starten fulgt en meget klar investeringsstrategi for turismen:
- I starten af 1990’erne gjaldt det om at få et stort produktionsapparat indenfor turismen op at stå så hurtigt som muligt. Fra 1998 har man ændret strategi ved hjælp af massive midler udelukkende fokuseret på at skabe enorm god kvalitet. Det er lykkedes godt. Alt dernede er spritfunklende nyt. Tyskerne har fået deres eget ferieland ved kysten, der svarer til nutidens krav med rekreation og underholdning. Alle de elementer, som vi ellers i Danmark har kunnet spillet på i forhold til tyskerne, siger Peter Kvistgaard.
Går efter danskere
Flere af de nye store hoteller og turistfaciliteter har kun deres første rigtige hele sæson i år, og man går ikke kun efter tyskerne fra storbyerne Hamborg og Berlin - man satser også på at få flere danskere til Nordtyskland. Det er naturligvis baggrunden for, at man i maj måned inviterede danske journalister – blandt dem Bornholms Tidende - til nogle af Nordtysklands feriedestinationer.
Det er ikke kun i den gamle østtyske delstat, at der investeres massivt i turisme. Ifølge Peter Kvistgaard slås den vesttyske delstat Schleswig-Holstein ellers med samme problemer som Danmark med et nedslidt og forældet produktionsapparat. Alligevel satser man også her hårdt på vækst i turismen. Et eksempel er den gamle fiskerby Heiligenhafen. Byen, der er mindre end Rønne, investerer over otte år et beløb, der svarer til 170 millioner danske kroner i blandt andet havneanlæg og et turistcenter udelukkende i kraft af offentlige investeringer.
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Alt tyder på, at der venter turismen i Danmark endnu større udfordringer i de kommende år, når det gælder kampen om de tyske turister. I de seneste år har især den nordtyske delstat ved Østersøen, Mecklenburg-Vorpommern oplevet kraftig vækst i tyske turister.
- Mecklenburg-Vorpommern er bestemt en af vore konkurrenter, bekræfter Marketingschef Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm over for Bornholms Tidende.
- I kampen om de tyske turister, er det Mecklenburg-Vorpommern, der i kraft af en målbevidst strategi vinder markedsandele fra Danmark, siger turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, der netop har udgivet en Ph.d.-afhandling, der blandt andet omhandler turismen i Mecklenburg-Vorpommern.
Enorme investeringer
Overalt i de to nordtyske delstater med østersøkyst, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein er der siden genforeningen blevet investeret meget store beløb i erhvervsfremme og infrastruktur til gavn for turismen. Det er eksempelvis strandanlæg, strandpromenader, lystbådehavne, golfbaner og modtagecentre. Private investeringer er fulgt med både gennem omfattende renovering og opkvalificering af eksisterende hoteller samt ved opførelse af nye hoteller.
I en rapport fra 2005 skriver regeringen i Mecklenburg-Vorpommerns marketingsorganisation ”MV Tut Gut”: ”Mecklenburg-Vorpommern har med omfangsrige tilskud understøttet opbygningen af turisterhvervet og kommunal infrastruktur”. Samtidig opgør MV Tut Gut ”Investeringsfremme indenfor turisterhverv og infrastruktur ” fra 1990 og indtil første kvartal 2005. Lægger man tallene sammen for hele perioden når man frem til offentligt støttede investeringer for i alt omkring 5 mia. Euro eller. ca. 37 mia. kr. Investeringerne dækker over indskud fra kommunale og private medinvestorer plus de samlede tilskud på i alt ca. 2 mia. Euro (15 mia. kr.). Disse tilskud kommer fra den tyske stat, vesttyske delstater og EU som såkaldte ”genopbygningsmidler” til de østtyske delstater. Men det er kun toppen af isbjerget.
For dertil skal lægges private investeringer uden tilskud. I en turismeanalyse fra december 2003 skriver det danske Økonomi og erhvervsministerium, at erhvervsfremmemidlerne kun for perioden 1990-1999 skabte et ”investeringsvolumen” til et beløb, der svarer til 86,8 mia. danske kroner eller tre gange nyprisen på Storebæltsbroen. Lægger man dertil også de store private investeringer, der har fundet sted for perioden 1999-2006, bliver beløbet naturligvis langt større.
Klar strategi
Delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern har ifølge Peter Kvistgaard fra starten fulgt en meget klar investeringsstrategi for turismen:
- I starten af 1990’erne gjaldt det om at få et stort produktionsapparat indenfor turismen op at stå så hurtigt som muligt. Fra 1998 har man ændret strategi ved hjælp af massive midler udelukkende fokuseret på at skabe enorm god kvalitet. Det er lykkedes godt. Alt dernede er spritfunklende nyt. Tyskerne har fået deres eget ferieland ved kysten, der svarer til nutidens krav med rekreation og underholdning. Alle de elementer, som vi ellers i Danmark har kunnet spillet på i forhold til tyskerne, siger Peter Kvistgaard.
Går efter danskere
Flere af de nye store hoteller og turistfaciliteter har kun deres første rigtige hele sæson i år, og man går ikke kun efter tyskerne fra storbyerne Hamborg og Berlin - man satser også på at få flere danskere til Nordtyskland. Det er naturligvis baggrunden for, at man i maj måned inviterede danske journalister – blandt dem Bornholms Tidende - til nogle af Nordtysklands feriedestinationer.
Det er ikke kun i den gamle østtyske delstat, at der investeres massivt i turisme. Ifølge Peter Kvistgaard slås den vesttyske delstat Schleswig-Holstein ellers med samme problemer som Danmark med et nedslidt og forældet produktionsapparat. Alligevel satser man også her hårdt på vækst i turismen. Et eksempel er den gamle fiskerby Heiligenhafen. Byen, der er mindre end Rønne, investerer over otte år et beløb, der svarer til 170 millioner danske kroner i blandt andet havneanlæg og et turistcenter udelukkende i kraft af offentlige investeringer.
Abonner på:
Opslag (Atom)