Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Af Jarl Cordua
Allerede i 1700-tallet så man de første kur- og badesteder langs den tyske østersøkyst.
Det var især den nordtyske overklasse, der førte an. De begyndte at indlogere sig om sommeren hos fattige fiskerfamilier langs østersøkystens berømmede hvide kilometerlange sandstrande. Dagene tilbragte man i sol og frisk havluft liggende i brede behagelige stribede kurvestole. Med udbygningen af det tyske jernbanenet i løbet af 1800-tallet blev det lettere for flere at nå Østersø-kysten, og således blev kystbadning derfor mere og mere moderne. Fra århundredeskiftet voksede mange pensionater og små badehoteller op langs hele Østersøkysten fra Travemünde nær Lübeck i vest til Warnemünde nær Rostock i øst. Mange af dem blev bygget i den da fremherskende jugendstil, men fik et badehotelagtigt særpræg. Når ejeren af pensionatet havde tjent tilstrækkeligt med penge på værelsesudlejning byggede man simpelthen til ejendommen. Det kunne være et ekstra rum til én af siderne, en ekstra etage eller måske et tårn. Fremgangsmåden kan man kalde for tilfældig eller snusfornuftig alt efter temperament. Tyskerne kalder selv byggestilen for ”badearkitektur”.
Mann i markedsføringen
Med tiden blev den tyske østersøkyst berømt for sine kur- og badehoteller. Især den verdensberømte tyske forfatter Thomas Mann fortæller i den delvis selvbiografiske roman ”Huset Buddenbrook” om sin barndomsferie på kurhotel i Travemünde. Manns foretrukne kurhotel eksisterer stadigvæk med enkelte dele af det gamle interiør, men er i dag et femstjernet hotel med et moderne kur- og wellness-center. Netop stemningen fra Thomas Mann og andre tyske romanforfatteres skildringer fra somre ved Østersøkysten fra før ”verden gik af lave” bruges naturligvis også effektivt i markedsføringen over for tyske turister, selvom vore dages kurhoteller er langt mere luksuriøse.
Mange af de gamle pensionater fx i Travemünde blev ellers i løbet af tresserne og halvfjerdserne revet ned, og i stedet opførtes nye og mere moderne hoteller og pensionater. De var tidssvarende og mere bekvemmelige, men havde sjældent samme charme som de gamle badehoteller. Også i det kommunistiske Østtyskland blev der bygget nyt - især i Warnemünde, men slet ikke i samme grad. Efter genforeningen har mange af de oprindelige østtyske badebyer, herunder badebyen Kühlingsborn fået den fordel - efter restaurering af de gamle badehoteller - at kunne tilbyde den ”rigtige” historiske stemning fra før 1. verdenskrig.
Ikke bare bølgen blå
Den tyske ”badekultur” er ikke kun noget med at hoppe i bølgen blå. Det er også forbundet med kurbade og helse - præcis som i antikkens Rom. Derfor tilbyder de dyreste af hotellerne en bred vifte af alskens massageformer. Vandet til formålet kommer fra havet, hvorfra man ganske enkelt har lagt et rør fra indtil hotellerne. Derved kan gæsterne svømme rundt i det rene og rensede havvand i hotellets svimmingpool, men vandet bruges også til spa og kropsbehandlinger såsom Thallasso og såkaldte ”hydroterapeutiske” behandlinger, der både virker afstressende og siges at dræne kroppen for affaldsstoffer.
Lang sæson
Turistsæsonen går fra midten af juni til midten af august, men hotellerne holder åbent året rundt. Den tyske østersøkyst har flest solskinstimer – sammenlignet med det øvrige Tyskland, og Danmark er temperaturerne på årsbasis lidt højere, hvilket gør det muligt at have en længere sæson.
tirsdag den 16. juni 2009
Nordtyskland satser på turismen
Konkurrencen om de tyske turister er benhård, og det mærker man også på Bornholm, hvor antallet af tyske turister på fem år er faldet med over 30 pct. ifølge tal fra Dansk Turisme.
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Alt tyder på, at der venter turismen i Danmark endnu større udfordringer i de kommende år, når det gælder kampen om de tyske turister. I de seneste år har især den nordtyske delstat ved Østersøen, Mecklenburg-Vorpommern oplevet kraftig vækst i tyske turister.
- Mecklenburg-Vorpommern er bestemt en af vore konkurrenter, bekræfter Marketingschef Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm over for Bornholms Tidende.
- I kampen om de tyske turister, er det Mecklenburg-Vorpommern, der i kraft af en målbevidst strategi vinder markedsandele fra Danmark, siger turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, der netop har udgivet en Ph.d.-afhandling, der blandt andet omhandler turismen i Mecklenburg-Vorpommern.
Enorme investeringer
Overalt i de to nordtyske delstater med østersøkyst, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein er der siden genforeningen blevet investeret meget store beløb i erhvervsfremme og infrastruktur til gavn for turismen. Det er eksempelvis strandanlæg, strandpromenader, lystbådehavne, golfbaner og modtagecentre. Private investeringer er fulgt med både gennem omfattende renovering og opkvalificering af eksisterende hoteller samt ved opførelse af nye hoteller.
I en rapport fra 2005 skriver regeringen i Mecklenburg-Vorpommerns marketingsorganisation ”MV Tut Gut”: ”Mecklenburg-Vorpommern har med omfangsrige tilskud understøttet opbygningen af turisterhvervet og kommunal infrastruktur”. Samtidig opgør MV Tut Gut ”Investeringsfremme indenfor turisterhverv og infrastruktur ” fra 1990 og indtil første kvartal 2005. Lægger man tallene sammen for hele perioden når man frem til offentligt støttede investeringer for i alt omkring 5 mia. Euro eller. ca. 37 mia. kr. Investeringerne dækker over indskud fra kommunale og private medinvestorer plus de samlede tilskud på i alt ca. 2 mia. Euro (15 mia. kr.). Disse tilskud kommer fra den tyske stat, vesttyske delstater og EU som såkaldte ”genopbygningsmidler” til de østtyske delstater. Men det er kun toppen af isbjerget.
For dertil skal lægges private investeringer uden tilskud. I en turismeanalyse fra december 2003 skriver det danske Økonomi og erhvervsministerium, at erhvervsfremmemidlerne kun for perioden 1990-1999 skabte et ”investeringsvolumen” til et beløb, der svarer til 86,8 mia. danske kroner eller tre gange nyprisen på Storebæltsbroen. Lægger man dertil også de store private investeringer, der har fundet sted for perioden 1999-2006, bliver beløbet naturligvis langt større.
Klar strategi
Delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern har ifølge Peter Kvistgaard fra starten fulgt en meget klar investeringsstrategi for turismen:
- I starten af 1990’erne gjaldt det om at få et stort produktionsapparat indenfor turismen op at stå så hurtigt som muligt. Fra 1998 har man ændret strategi ved hjælp af massive midler udelukkende fokuseret på at skabe enorm god kvalitet. Det er lykkedes godt. Alt dernede er spritfunklende nyt. Tyskerne har fået deres eget ferieland ved kysten, der svarer til nutidens krav med rekreation og underholdning. Alle de elementer, som vi ellers i Danmark har kunnet spillet på i forhold til tyskerne, siger Peter Kvistgaard.
Går efter danskere
Flere af de nye store hoteller og turistfaciliteter har kun deres første rigtige hele sæson i år, og man går ikke kun efter tyskerne fra storbyerne Hamborg og Berlin - man satser også på at få flere danskere til Nordtyskland. Det er naturligvis baggrunden for, at man i maj måned inviterede danske journalister – blandt dem Bornholms Tidende - til nogle af Nordtysklands feriedestinationer.
Det er ikke kun i den gamle østtyske delstat, at der investeres massivt i turisme. Ifølge Peter Kvistgaard slås den vesttyske delstat Schleswig-Holstein ellers med samme problemer som Danmark med et nedslidt og forældet produktionsapparat. Alligevel satser man også her hårdt på vækst i turismen. Et eksempel er den gamle fiskerby Heiligenhafen. Byen, der er mindre end Rønne, investerer over otte år et beløb, der svarer til 170 millioner danske kroner i blandt andet havneanlæg og et turistcenter udelukkende i kraft af offentlige investeringer.
Af Jarl Cordua
Bragt i Bornholms Tidende i juni 2006
Alt tyder på, at der venter turismen i Danmark endnu større udfordringer i de kommende år, når det gælder kampen om de tyske turister. I de seneste år har især den nordtyske delstat ved Østersøen, Mecklenburg-Vorpommern oplevet kraftig vækst i tyske turister.
- Mecklenburg-Vorpommern er bestemt en af vore konkurrenter, bekræfter Marketingschef Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm over for Bornholms Tidende.
- I kampen om de tyske turister, er det Mecklenburg-Vorpommern, der i kraft af en målbevidst strategi vinder markedsandele fra Danmark, siger turismeforsker Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet, der netop har udgivet en Ph.d.-afhandling, der blandt andet omhandler turismen i Mecklenburg-Vorpommern.
Enorme investeringer
Overalt i de to nordtyske delstater med østersøkyst, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein er der siden genforeningen blevet investeret meget store beløb i erhvervsfremme og infrastruktur til gavn for turismen. Det er eksempelvis strandanlæg, strandpromenader, lystbådehavne, golfbaner og modtagecentre. Private investeringer er fulgt med både gennem omfattende renovering og opkvalificering af eksisterende hoteller samt ved opførelse af nye hoteller.
I en rapport fra 2005 skriver regeringen i Mecklenburg-Vorpommerns marketingsorganisation ”MV Tut Gut”: ”Mecklenburg-Vorpommern har med omfangsrige tilskud understøttet opbygningen af turisterhvervet og kommunal infrastruktur”. Samtidig opgør MV Tut Gut ”Investeringsfremme indenfor turisterhverv og infrastruktur ” fra 1990 og indtil første kvartal 2005. Lægger man tallene sammen for hele perioden når man frem til offentligt støttede investeringer for i alt omkring 5 mia. Euro eller. ca. 37 mia. kr. Investeringerne dækker over indskud fra kommunale og private medinvestorer plus de samlede tilskud på i alt ca. 2 mia. Euro (15 mia. kr.). Disse tilskud kommer fra den tyske stat, vesttyske delstater og EU som såkaldte ”genopbygningsmidler” til de østtyske delstater. Men det er kun toppen af isbjerget.
For dertil skal lægges private investeringer uden tilskud. I en turismeanalyse fra december 2003 skriver det danske Økonomi og erhvervsministerium, at erhvervsfremmemidlerne kun for perioden 1990-1999 skabte et ”investeringsvolumen” til et beløb, der svarer til 86,8 mia. danske kroner eller tre gange nyprisen på Storebæltsbroen. Lægger man dertil også de store private investeringer, der har fundet sted for perioden 1999-2006, bliver beløbet naturligvis langt større.
Klar strategi
Delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern har ifølge Peter Kvistgaard fra starten fulgt en meget klar investeringsstrategi for turismen:
- I starten af 1990’erne gjaldt det om at få et stort produktionsapparat indenfor turismen op at stå så hurtigt som muligt. Fra 1998 har man ændret strategi ved hjælp af massive midler udelukkende fokuseret på at skabe enorm god kvalitet. Det er lykkedes godt. Alt dernede er spritfunklende nyt. Tyskerne har fået deres eget ferieland ved kysten, der svarer til nutidens krav med rekreation og underholdning. Alle de elementer, som vi ellers i Danmark har kunnet spillet på i forhold til tyskerne, siger Peter Kvistgaard.
Går efter danskere
Flere af de nye store hoteller og turistfaciliteter har kun deres første rigtige hele sæson i år, og man går ikke kun efter tyskerne fra storbyerne Hamborg og Berlin - man satser også på at få flere danskere til Nordtyskland. Det er naturligvis baggrunden for, at man i maj måned inviterede danske journalister – blandt dem Bornholms Tidende - til nogle af Nordtysklands feriedestinationer.
Det er ikke kun i den gamle østtyske delstat, at der investeres massivt i turisme. Ifølge Peter Kvistgaard slås den vesttyske delstat Schleswig-Holstein ellers med samme problemer som Danmark med et nedslidt og forældet produktionsapparat. Alligevel satser man også her hårdt på vækst i turismen. Et eksempel er den gamle fiskerby Heiligenhafen. Byen, der er mindre end Rønne, investerer over otte år et beløb, der svarer til 170 millioner danske kroner i blandt andet havneanlæg og et turistcenter udelukkende i kraft af offentlige investeringer.
Abonner på:
Opslag (Atom)