Af Jarl Cordua
Tidligere bragt i Bornholms Tidende i november 2006
Natten mellem den 9. og 10. november skrev den store brede ringvej Bornholmer Strasse sig ind i verdenshistorien. Det var nemlig ved grænseovergangen i Bornholmer Strasse, at det første ”hul” i Berlin-muren viste sig, da østtyske gendarmer – efter pres fra folkemængden - hævede grænsebommene, og DDR-borgerne i øst for første gang frit kunne bevæge sig ind i Vestberlin. Siden faldt som bekendt resten af muren og dernæst fulgte genforeningen af de to tysklande og afslutningen på den kolde krig.
Mindeplade for Murens Fald den 9. november 1989 nær Bornholmer Brücke, Bornholmer Strasse. Inskription med citat af Villy Brandt
Bornholmer Strasse er en vigtig ringvej med fire vejbaner for den øst-vest gående trafik i den nordlige del af Berlin. I midten af den boulevard-lignende vej kører gule sporvogne og langs Bornholmer Strasse står der allétræer i lige rækker.
Den godt to kilometerlange Bornholmer Strasse er en del af det nordiske kvarter og forbinder de to gamle berlinske arbejderkvarterer Wedding i vest og Prenzlauer Berg i øst. Das Nordische Viertel, eller på dansk: det nordiske kvarter, er anlagt omkring år 1900, hvor gaderne også fik deres navne. Næsten alle gader i kvarteret har enten rod i nordiske stednavne så som Wisbyer Strasse, Osloer Strasse eller Finnländische Strasse eller nordiske digtere som fx Andersen Strasse eller Björnson Strasse, der naturligvis er opkaldt efter vor egen H.C. Andersen og norske Bjørnstjerne Björnson.
Bornholmerhütte
Størstedelen af vejen er en del af bydelen Prenzlauer Berg, der efter murens fald er blevet Berlins kunstner- og bohemekvarter, og Bornholmer Strasse ender i øst ved den store Schönhauser Allé, som er blevet én af Berlins absolut mest trendy gader med små hyggelige caféer, restauranter og billige forretninger. Det er også i Prenzlauer Berg-kvarteret at mange danskere for tiden køber lejligheder op i håb om at score fortjenester på fremtidige værdistigninger på fast ejendom i den tyske hovedstad.
Bornholmer Strasse har ikke ret mange seværdigheder og er derfor ikke et naturligt turistmål. Alligevel skiller vejen sig ud med sine mange fem-seksetagers borgerhuse med grønne baggårde. Borgerhusene ser ud til for størstedelens vedkommende at være genbygget efter krigen, men i deres oprindelige byggestil fra starten af 1900-tallet.
I området findes dog en hel del restauranter, blandt dem knejpen ”Bornholmer Hütte” i Bornholmer Strasse nr. 89, der har en ægte gammeldags keglebane. Et skilt i vinduet fortæller, at den samme familie har drevet knejpen siden 1912. Det vil sige under fem forskellige politiske regimer på 94 år.
I Bornholmer Strasse nr. 92 ligger en hotelpension, der kalder sig ”Bornholmer Hof” eller ”Bornholmergården” på dansk. Bedømt udefra gaden, ser det et-stjernede hotel lidt trist ud, men vurderet ud fra billeder fra hjemmesiden ser de billige, om end små, værelser egentlig udmærkede ud . I Ibsens Strasse ligger folkeskolen ”Bornholmer Unterschule”, og endelig ligger der også en del ambassader i kvarteret omkring Bornholmer Strasse, der ligger ca. 20 minutter fra centrum, så fremt man benytter offentlige transportmidler.
Bornholmer Brücke
I den vestlige ende af Bornholmer Strasse finder man ”Bornholmerbrücke” - eller ”Bornholmerbro” på dansk – der forbinder de 1½ kilometer af Bornholmer Strasse i øst med de 500 meter i vest. Den 27 meter brede og 158 meter lange bro lavet i nikkel og stål fører trafikken over jernbaneterrænet ved stationen ”Bornholmer Strasse”. Da broen blev bygget i 1916 hed den ”Hindenburg Brücke” og var opkaldt efter generalen fra 1. Verdenskrig Paul von Hindenburg, der senere som rigspræsident overdrog Hitler magten. I dag er broens officielle navn ”Bösebrücke” og opkaldt efter en tysk antinazistisk frihedskæmper Wilhelm Böse, der i 1944 blev henrettet af nazisterne. Bösebrücke er dog et lidt uheldigt navn, fordi dette navn på tysk også kan betyde ”Vredens bro”. Berlinerne er dog lune mennesker med glimt i øjet, så derfor foretrækker de i daglig tale at kalde broen for ”Bornholmerbrücke”.
Tæt ved broen er opsat en plade i bronze, der kort fortæller om begivenhederne hin novembernat i 1989. På den anden side af broen på østsiden står en sten, der er lavet af fragmenter fra Berlin-muren til erindring om den tyske hovedstads 18 år som delt by fra 1961 til 1989. Selve grænsen gik i øvrigt midt ude på broen. Derfor hørte 30 meter af broens i alt 158 meter til Vestberlin. Netop på grund af dens historiske betydning er broen fredet.
Spøgelsesbanegård
Under ”Bornholmerbrücke” ligger stationen Bornholmer Strasse, der er et travlt kollektivt trafikknudepunkt for regionaltog, S-tog og sporvognslinjerne M50 og M13 med mange daglige passagerer. Stationen Bornholmer Strasse har eksisteret siden 1935, men lå i årene med Berlin-muren ganske øde hen som spøgelsesbanegård. Under delingen af byen forsvandt sporvognene fra Vestberlin, mens de fortsatte med at køre i Østberlin. Efter genforeningen blev sporvognsskinner genetableret på det manglende stykke af den vestlige del af Bornholmer Strasse, og fra oktober 1995 kørte der derfor igen sporvogne i det vestlige Berlin.
