mandag den 10. august 2009

Sachsen-Anhalt overrasker med kultur og seværdigheder

Af Jarl Cordua

Artikelserie om delstaten Sachsen-Anhalt blev bragt i Bornholms Tidende i juli-august 2009.

Der er masser af kultur og naturoplevelser i den nordøstlige tyske delstat, Sachsen-Anhalt.

Sachsen-Anhalt er en af de mindre såkaldte ”nye” østtyske delstater, der ligger sydvest for Berlin og ca. 50 kilometer fra Rostock. Delstaten med 2,4 millioner indbyggere, som floden Elben snor sig igennem, har dog på flere måder bidraget stort til Europas kulturhistorie. Eksempelvis var det i disse egne, at reformatoren Martin Luther for snart femhundrede år siden smækkede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og her har tyske fyrster bygget en mængde fine slotte og smukke parkanlæg, som i dag er åbne for offentligheden. I byer som Dessau, Halle og Magdeburg opstod også i begyndelsen af det forrige århundrede store blomstrende industrier indenfor især teknik og kemi. Desværre også med det resultat, at byerne under krigen blev mål for allierede bomber, sådan at store dele af de historiske bykerner blev jævnet med jorden. Efter genforeningen i 1990 har Sachsen-Anhalt kæmpet med afviklingen af den gamle, utidssvarende og ofte forurenende industrier og er nu på vej frem med moderne og ofte grønne industrier. En del af fremgangen har især bund i en udvikling af turistindustrien netop med fokus på specielle oplevelser for turister med interesse for kultur og naturoplevelser. Eksempelvis satser man i området stærkt på cykelturismen, hvor der i naturskønne områder langs Elben er anlagt cykelveje. Men der er også noget at komme efter i byer langs Elben som Dessau og Magdeburg.

"Tante Ju"
Byen Dessau med små 100.000 indbyggere ligger lige, hvor floden Elben møder sin biflod Mulde, og har sin plads i verdenshistorien af primært to årsager. Det var her de legendariske flyfabrikker Junkers Werke lå indtil lige efter 2.verdenskrigs afslutning. Her blev verdens første civile transportfly JU 52 eller ”Tante Ju” produceret allerede i starten af 1930’erne. Senere omlagde nazisterne dog til krigsproduktion af jagere, styrtbombefly som Ju 87 ”Stuka” mv. Imidlertid gik fabrikkerne til grunde efter, at de allierede den 7. marts 1945 bombede Dessau og lagde 80 % af byen i ruiner. Det, der var tilbage af fabrikkernes materiel, blev herefter demonteret af den sovjetiske besættelsesmagt og sendt til Rusland som krigsbytte, hvor det så indgik i den sovjetiske flyindustri. Der findes dog i dag et interessant flymuseum i Dessau for Junkers-flyfabrikkerne.














Model af JU 52 fotograferet i "Ju-Bar" på Steigenberger Hotel Fürst Leopold i Dessau

Bauhaus-skolen
Den anden årsag til Dessaus internationale berømmelse er mere fredelig. I byen lå mellem 1926-1932 ”Bauhaus-skolen”, som var den mest banebrydende og moderne industrielle kunst-og designskole i det 20. århundrede. Skolen byggede på en idé om at kombinere kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder til produktion af forskellige former for brugskunst. Ofte gerne i materialer som glas, stål og beton. (Bauhaus skal i øvrigt ikke forveksles med byggemarkedskæden af samme navn). I Dessau boede, arbejdede og underviste verdenskendte navne inden for arkitektur, kunst og design indtil de lokale nazister efter kun seks år lukkede skolen af politiske årsager. Bauhaus (på dansk: ”Byggehus”) er synonym med verdensberømte arkitekter som Walther Gropius og Ludwig Mies van der Rohe samt de mindst ligeså anerkendte kunstmalere Paul Klee og Wassily Kandinsky.
Selve Bauhaus-skolens bygning, som er tegnet af Gropius, er opført i 1925/26 og står nu intakt og totalt renoveret ikke langt fra Dessaus banegård. Byen Dessau, satser massivt på sin genfundne kulturarv, og i dag er der en lind strøm af kulturturister fra hele verden til skolen, som engang udklækkede sin generations største talenter indenfor arkitektur, malerkunst, design og brugskunst. boliger

Bevaringsværdig garage
Fem minutter på gå-ben fra skolen står i øvrigt andre epokegørende eksempler på Bauhaus-arkitektur. I tyverne byggede lærerne deres private boliger, de såkaldte ”Meisterhäuser”, som minder om moderne etplanshuse, og naturligvis også er i Bauhaus-byggestil. De er naturligvis åbne for offentligheden. Walther Gropius hus fik desværre en fuldtræffer under krigen, men bevaret er hans garage. Den er formentlig den eneste garage, som står på FN’s kulturorganisation UNESCOs såkaldte ”verdenskulturarv-liste”, sammen med de talrige andre Bauhaus-byggerier i Dessau. Byen har allerede vedtaget at genopbygge Gropius’ hus samt andre nu nedrevne byggerier blandt andet en iskiosk, som stod tæt på Gropius’ hus. Så der ikke noget at sige til, at byen i år med manér med udstillinger mv. fejrer 90-årsjubilæet for grundlæggelsen af Bauhausskolen, selv om at den faktisk oprindeligt blev grundlagt i byen Weimar i 1919.
Et helt særligt indtryk af Bauhaus byggestilen får man ved besøg i restauranten i bygningen ”Kornhaus”, som ligger med en smuk udsigt til Elben. Udover at den smukke runde bygning giver en fantastisk udsigt til Elben, så er indretningen (og musikken) tilstræbt stilen fra ca. 1930.

Byens søn Kurt Weill
Komponisten Kurt Weill (1900-1950) – kendt for at skrive musikken til digteren Berthold Brechts teaterstykker ”Laser og Pjalter” og ”Mahagony”mv. voksede op i Dessau, som søn af byens jødiske kantor. Weill bliver hvert år hædret af sin hjemby med en stor koncert, og der er en permanent udstilling om ham i et af Bauhaus-lærernes huse.
Dessau har i øvrigt et udmærket kunstmuseum ”Anhaltische Gemäldegalerie”, med 2000 malerier fra det 15. til det 19 århundrede baseret på samlinger af den lokale fyrstefamilie. Kunstmuseet holder til i slottet Georgium, som ligger i den smukke slotspark Georgengarten. Haven står også på UNESCOs kulturarvliste, og er absolut en spadsertur værd. Og alt sammen kan opleves inden for gåafstand fra togstationen i Dessau med forbindelse til Berlin hver time.














Georgeum i Dessau huser samlingen "Anhaltische Gemäldegallerie"

Vesuv midt på marken
Hvis man vil imponere fruen med romantiske omgivelser, så er Wörlitzer Park i nærheden af Dessau sagen. Det er et imponerede parkanlæg med en stor sø, hvor man kan hyre en gondol og sejle rundt og opleve, hvordan den lokale fyrste for 200 år siden anlagde en park engelsk stil med små kanaler og øer. Her kunne han nyde så fred og ro med elskerinden, der meget praktisk ifølge overleveringen også var gartnerens datter. Stedet er oversået med smukke broer og bygninger samt skulpturer fra samme periode, der alt i alt fremstår harmonisk. Et særligt pudsigt indslag er dog ”øen Stein” (Dansk: Sten), som er udtænkt af en særlig spøgelysten fyrste, der byggede en minikopi af vulkanen Vesuv for ved særlige lejligheder at foranstalte et spektakulært vulkanudbrud ved hjælp af fyrværkeri og et vandanlæg. På øen ligger desuden et amfiteater, mørke gange og meget andet. Og alt sammen ligger det mit ude på det i øvrigt ret flade nordtyske marklandskab. En eftermiddag i Wörlitzer-park kombinerer derfor på perfekt vis både en stor kunst- og naturoplevelse. Og i tilknytning til stedet er en lille by med flere hyggelige små hoteller til overkommelige priser.

Domkirkebyen Magdeburg
Magdeburg er en middelstor by med 230.000 indbyggere, der ligger ved Elbens bredder, og i øvrigt også sæde for delstatsregeringen i Sachsen-Anhalt. Siden genforeningen for snart tyve år siden har byen været udfordret af en massiv tilbagegang i indbyggertal som følge af afviklingen af den østtyske industri, men i de seneste år har man formået at vende udviklingen. Magdeburg har et stort universitet, men har også fået tilført ny industri blandt andet en vindmøllefabrik.
Selvom Magdeburg ved et bombeangreb i marts 1945, der kun varede 39 minutter, fik ødelagt store dele af sin historiske bykerne, så fik man efter krigen genopbygget de væsentligste bygninger. Det drejer sig især om den 800-år gamle domkirke, som er Tysklands første gotiske katedral, men først for relativ nylig også Johanniskirche, som Martin Luther i 1524 prædikede i. Siden krigen havde den ellers henligget som kirkeruin. Man har i øvrigt gravet dele af den gamle by ud, hvor der blandt andet har åbenbaret sig et voldgravsanlæg og fritliggende interessante ruiner fra Middelalderen.














Den over 800 år gamle domkirke er Magdeburgs vartegn

Træer på 3. sal
Magdeburg fik dog i 2005 endnu en ny og enestående turistattraktion. Da stod det meget særprægede og farverige byggeri ”Die Grüne Zitadelle” (Det grønne kastel) af den nu afdøde østrigske arkitekt Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) færdig. I begyndelsen protesterede de lokale borgere kraftigt imod planerne om at opføre det rødlige bygningskompleks, der mest af alt minder om et hus fra en børnetegning med træer, der vokser ud af vinduer i 3.sals højde og græsbeklædt tag. Men allerede det første år efter, at bygningen blev opført kom 300.000 turister valfartende for at beundre Hundertwassers kunstværk. Den overvældende interesse gav et gevaldigt skub til Magdeburgs turistindustri og forretningsliv og så kan nok være, at tonen blandt borgerne fik en anden lyd. I dag er det byens største attraktion og vartegn nr. 2 efter domkirken.














Arkitekten Friedensreich Hundertwassers mesterværk "Die Grüne Zitadelle" i Magdeburg

Hundertwasser, som aldrig så bygningen opført, mente noget i retning af, at rette linjer er skadelige for sjælen og derfor er fx ingen vinduer eller gulvklinker ens. Så i konsekvens af det, så har bygningen ingen rette linjer (om end at gulvene er plane). I komplekset bor familier i lejligheder sammen med erhverv, og der sågar også en børnehave, restauranter og et hotel. Hundertwassers bygning kan beundres i timevis. Den har ikke sin mage i Nordeuropa og enhver minimalt arkitekturinteresseret person bør slå et smut inden om Magdeburg for at se det og evt. tage en overnatning på hotellet. Det er ikke så dyrt.
















Stueplan "Grüne Zitadelle", Magdeburg

Århundredetårnet begaver
En anden af Magdeburgs nyeste attraktioner er det såkaldte ”Jahrhundertturm” (Århundrede-tårnet), der er et slags levende fysiklokale i seks etager, som på en meget pædagogisk måde i praksis viser teknikkens udvikling siden oldtidens gamle grækere og romeres opdagelser og frem til i dag. Tårnet blev bygget i 1999 på kun seks måneder i forbindelse med en større udstilling i Elbauenpark. For enhver, der bare er moderat teknik-begejstret, er der tale om en glimrende måde at blive lidt klogere på fysikkens love. Tårnet er derfor et helt oplagt udflugtsmål for folkeskolens ældste klasser, der er også audioguides på engelsk, og ellers kan man bare nyde udsigten over Magdeburg fra tårnets top.
Området, hvor Jahrhundertturm ligger, har i øvrigt været militært øvelsesterræn fra før krigen. Under Den Kolde Krig var området afspærret af de sovjetiske styrker, som havde deres permanente base her. Det tog myndighederne flere år at oprense den ret så forurenede jord, men i dag er området frit tilgængeligt for lokalbefolkningen med grønne områder, blomsterparker, friluftsscener og meget andet.
”Magdeburg overrasker” lyder byens officielle turistslogan. Og det er der bestemt noget om.















Udsigt over "Elbauenpark" fra "Jahrhundertturm" i Magdeburg


Links:
www.dessau.de/
www.technikmuseum-dessau.de/
www.bauhaus-dessau.de/
www.woerlitz-information.de
www.gruene-zitadelle.de
www.elbauenpark.de
www.magdeburg.de/
www.georgium.de